-ALT TIL DINE BLOMSTER KREATIONER
0  Vare(r)  -  Vis kurv
0,00
Vis kurv
I alt   0,00 DKK
Lav dine egne kære juletræer.

Her er lavet det sødeste juletræ.

Det eneste du skal bruge er følgende:
Elefanttråd/blåglødet blomstertråd, 2 stk. 1,2mm el 1,4mm til små træer og 4 stk. 1,6mm gerne 1,8mm til de store så de ikke vipper.
Myrtetråd el effekttråd i den ønskede farve, her er brugt sølv effekttråd.
Tillansia mos el curly mos, begge er super til opgaven.
En skjuler/skål til at sætte træet i.
Ler til at montere træet i, specielt hvis træet er stort, ellers kan blomsterskum (Oasis/mosy) også bruges.
Mos til at dække af med, her er brugt pudemos men kunne ligeså godt være skovmos eller knust glas/deko sten.
Så kommer vi til pynten som jo kan være lige hvad du ønsker, det kunne være små julekugler, birkestjerne el. noget helt andet.

Start med at folde 2. kraftige tråd ved lille træ ved stor træ anbefales 4 tråde, så du får formen af et juletræ. Nemmest at bukke dem samlet så de får lige meget længde, senere kan man altid lege lidt videre med faconen, hvis man ønsker det.

Derefter folder man dem ud så de ligner et juletræ, og vikler effektråd el myrtetråd om toppen og lige under træ-kronen, så de holder sig faste.

Derefter er det ellers igang med at fylde hullet ud inde i træ-kronen, og vikle effekttråd el myrtetråd om så det bliver samlet. Husk skjul den kraftige tråd om træ-kronene.

Når den er fyldt så er træet klar til at blive montere i en skjuler og derefter pyntes som det nu ønskes.


Husk skjuler og træ skal gerne matche størrelsesmæssigt så det bliver super flot.
Du kan jo også lave flere træer i forskellige størrelser, så du får en lille skov i en lav skål.
God arbejdslyst.

Lav din egen adventskrans på en anderledes måde.

Så nærmere julen sig med hastige skridt, og advent endnu hurtigere.

Her et lidt anderledes adventskrans, håber du kan bruge ideen, eller få nye ideer udfra denne.

Hvad er der brugt:
1 halmkrans
1½ pakke birkebark
Pudemos (der skal bruges nogle puder, alt efter størrelse på halmkransen)
Lysholder (her er brugt kertespydholder)
Lys (her er det kertelys/juletræs-lys størrelse)
Jutegarn
Birkejuletræer som pynt.
Elefanttråd brugt en 1,1 mm(også kaldet blåglødet blomstertråd).
Limstift til limpistol
Limpistol.
Værktøj som Saks og bidetang til at klippe tråd med.

Start med at lime birkebark pladerne på med limpistol, og hold den fast så den buer ind mod kransen og så længe at det sidder fast.

Her limes også inde i kransen løbende så det er til at arbejde sig frem.

Lad dem lappe lidt over og lim op langs kanten mellem barkepladerne, så de ikke gaber.
Kig på barken og se hvilken vej de buer, om de skal være inde i kransen el på ydresiden, så de falder mere naturligt og nemmere at arbejde med.

Montere birke juletræet på elefanttråd med limpistolen og lad den tøre.
Bind jutegarn om birkepladerne som pynt, her er den bundet ca 1/3 fra neden, det er jo altid en smagssag.
Pudemos lægges i hele vejen rundt ned ovenpå halmkransen og ved at bevare pudemoset i deres pudeeffekt så får man den let bølgede effekt.

Så er det igang med pyntningen, lysholderne stikkes ned i moset og helt ned i halmkransen så kransen holder det fast, og de små birkejuletræer stikkes ned på samme måde. Igen kan man jo bruge de lysholder og pynt man nu engang ønsker.

Her ses overlappene og jutegarnen tydeligere.

Lidt nærbilleder..
Håber du er blevet inspireret lidt til at få lavet din personlige adventskrans.
Rigtig god arbejdslyst.